Bland løg og æbleeddike og lad det stå ca. 30 min., så løgene marineres og mister deres stærke smag, men stadig bevarer sprødheden.
Blend bønner, harissa, hvidløg, olie og evt. lidt kogevand fra bønner til en lind hummus. Smag til med salt, peber og evt. mere harissa efter smag.
Skær sellerien i 10 skiver og marker dem på grillen, så de får grillsmag.
Snit bladbederne i strimler og skræl gulerødderne til spåner. Salt grøntsagerne let.
Smør brødskiverne med spicy hummus og top op med de øvrige ingredienser på 10 af skiverne. Læg "låg" på sandwichen og dryp med lidt olie og den friske rosmarin. Grill sandwichen sprød og varm i en toaster til osten er smeltet.
Server toasten som tilbehør til en god suppe eller som frokost sammen med en stor skål sprød salat med olie-eddikedressing.
Variationsmuligheder
"Pålæg": grillede auberginer og squash, flade "falafler" eller "deller" af linser eller butterbeans, tortillas af æg og reste-grøntsager, lidt god ost med masser af smag, kvarte grillede hovedsalat i sæson, grillede eller syltede svampe.
Brød: tykke skiver rugbrød, daggammelt brød, majspandekager, naan brød eller hjemmebagt brød med masser af grøntsager, fx rester fra juiceproduktion.
Salat: fintsnittet spidskål, fennikelspåner vendt med salt, glaskål og radiser snittet på mandolin, meget fintsnittet blomkålsblade, sprøde grove salater i sæson.
Surt: agurker eller glaskål vendt med hyldeblomseddike, rå jordskokker i æbleeddike, saltede/fermenterede citroner, sauerkraut, blomkålscouscous og kapers.