Raw Culture er et kombucha bryggeri fra Vejle. Hele vores filosofi er meget simpel – vi ønsker at gøre det let at tage de gode valg. At brygge kombucha der er så velsmagende, at det er en no brainer at tage det gode valg.
Vores historie begyndte for 4 år siden, hvor vi startede med at udforske mulighederne for at producere kombucha kommercielt. Tingene tog for alvor fart under corona lockdown, hvor vi i oktober 2020 fik muligheden for at leje os ind i køkkenet på den lokale Michelin restaurant (MeMu). Vi havde gået med idéen om at kreere en smagfuld kombucha i flere år og nu havde vi muligheden. Vi fik lejet os ind, fik styr på alt omkring sikkerhed, fik fødevaregodkendelsen på plads, og derfra gik vi igang med at eksperimentere for alvor. Vi brugte næsten 1 år på at tilpasse vores smage og justere opskriften, da vi ønskede at lave et produkt, hvor smagen var i top uden at gå på kompromis med kombuchaen og dens egenskaber.
Siden da har vi haft rigtig travlt. Vi blev taget rigtig godt i mod hos de bedre og finere restauranter i Vejle, ekspanderede til Kolding og siden da rundt til store dele af Danmark. Derfor blev vores lille setup hos MeMu også hurtigt for småt.
Vi er nu flyttet i større lokaler, fået investorer med ombord, en stærk bestyrelse og de første ansatte.
Vi er spændte på fremtiden og vores mission om at vise, at man IKKE behøver at give afkald på den gode smag. Det at tage de gode valg bør være en “no brainer”.
Magnus & Tomas
For at kunne lave din egen inspirationsmappe med opskrifter og andet materiale fra Madværkstedet, så skal du enten logge på med din Facebook-konto, oprette en konto manuelt eller logge ind.