Fremgangsmetode

Udskriv
Skyl hvidkålen og kog den i saltet vand, så den lige mister lidt af sprødheden, men ikke er helt mør. Tag kålen af kogevandet og lad den afkøle i hulbakke eller på et klæde. Rens blåmuslingerne grundigt. Åbne og beskadigede muslinger kasseres.
Smelt smørret i en tykbundet gryde og rist porrer, hvidløg og selleri et par minutter. Skru helt op for varmen og tilsæt væske og muslinger. Kom låg på gryden og damp muslingerne. Ryst gryden et par gange undervejs. Tag gryden fra varmen, når alle muslinger er åbnet. Kasser de lukkede muslinger.
Rør det hakkede kød sejt med salt. Tilsæt løg, æg og mel og til sidst mælk og peber. Rør det hele godt sammen. Farsen må gerne være meget lind. Pil muslingerne ud af skallen og hak dem groft. Sigt suppen fra grøntsagerne. Der skal være ca 3 dl suppe. Tilsæt grøntsagerne fra suppen, samt de hakkede muslinger til farsen. Smag på farsen eller steg en lille ”test-frikadelle” og tilsæt evt. mere smag. Skær hvidkålen ud i 10 større eller 20 mindre både. Smør et fad eller gastrobakke med lidt olie og læg kålen heri og drys med salt og peber. Kålen må gerne ligge lidt tæt. Kom en god portion fars ovenpå hvert stykke kål. Farsen må gerne trykkes lidt ned mellem kålbladene. Tilsæt 1 dl muslingesuppe og 1 dl vand i bunden af fadet og kom låg på fadet. Steg farsbrødet.
Kog resten af muslingesuppen ind med fløden, så den lige tykner let. Blend brød og persille til en grøn rasp. Tjek efter ca. 45 min. at kålen er mør og farsen færdig og overhæld retten med flødesauce og drys med rasp. Kom fadet tilbage i ovnen uden låg og steg farsbrødet færdigt - så den grønne rasp bliver lysebrun og sprød. Server straks med fx råkostsalat, ris eller groft brød.

Stegetid

Ca. 55 min. ved 170°.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten: 8440 kJ

Energifordeling:

Fiber: 35.4 g
Protein: 34 %
Kulhydrat: 32 %
Fedt: 34 %

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte forfatteren bag indholdet, hvis du har spørgsmål til opskriften, produkter og meget mere.

Arla Pro.
Sønderhøj 46
8260 Viby J
Danmark
89381000
Se profil
Skriv en e-mail
Besøg websitet

Ingredienser

X

FÅ DEN SENESTE INSPIRATION DIREKTE I DIN INDBAKKE

Gå ikke glip af produktnyt, inspiration, opskrifter og meget mere. Tilmeld dig her.