Friteret fisk har aldrig haft det bedre! Og det skyldes ikke kun wasabi, sesamfrø eller teriyaki. Ren magi opstår, når du drysser revet hvidkål og radiser over de gyldenbrune fileter.
Læg rød- eller hvidkål og radiser i koldt vand hver for sig, indtil lige inden servering, så de er ekstra sprøde. Bland mayonnaise og Wasabi & Sesame, og hæld det i en sprøjteflaske med smal tud.
Skær kulmulefileten i 20 lige store stykker.
Bland mel, salt og peber, og hæld det op på et fad. Hæld pankoraspen ud på et andet fad. Pisk æggene i en skål.
Dobbeltpaner fiskestykkerne ved at dyppe dem i mel, æg og til sidst panko.
Læg dem i en bradepande, og lad dem trække i mindst 10 min.
Friter derefter de panerede fiskestykker i madolie, indtil de er gyldenbrune, ca. 3 min. ved 180 grader.
Læg dem op på en rist, så de ikke bliver bløde.
Varm tortillaerne, og fyld dem med hvidkålen, derefter friteret fisk og til sidst Wasabi & Sesamemayonnaise og teriyakisauce.
Afslut med radiser og forårsløg, og drys lidt Wasabi & Sesame-krydderi over.
Du er velkommen til at kontakte forfatteren bag indholdet, hvis du har spørgsmål til opskriften, produkter og meget mere.
Santa Maria
Ringager 2A
2605 Brøndby
Danmark
43967900
Se profil
Skriv en e-mail
Besøg websitet
For at kunne lave din egen inspirationsmappe med opskrifter og andet materiale fra Madværkstedet, så skal du enten logge på med din Facebook-konto, oprette en konto manuelt eller logge ind.