Træd ind i en verden af plantebaseret køkkenkunst.
Vi har haft det grønne forklæde på og sammensat en perlerække af plantebaserede opskrifter, skræddersyet til kantinekøkkenet. Så værsgo´. Til dig, der laver mad til mange – eller dig, der blot har lyst til at blive inspireret til at lave mad, som du plejer, på en ny måde.
God rejse!
DET KOLDE - FÅ MERE SMAG OG MINDRE MADSPILD I DET KOLDE KØKKEN
Når du skifter kød ud med plantebaserede ingredienser, skal du være ekstra opmærksom på tilsmagningen. Dine råvarer har milde smage med sig. Det kan du udnytte som kok til at sætte dit eget præg på dine retter. Husk også, at du let kan variere de kolde serveringer ved at bruge de grøntsager, du har ved hånden. På den måde kan du ændre smag og udtryk på rette og mindske madspild samtidig.
DET VARME - SÆT NYE TRADITIONER PÅ MENUKORTET
I det varme køkken kan du deltage aktivt i klimakampen lige her og lige nu. Det gælder uanset, om du brænder for at forny klassiske danske retter, om du lige har været omkring Indien for at hente inspiration til lidt falafel masala, eller om du synes, at den ærkeamerikanske burger trænger til et løft. Inspirationen til en plantebaseret fornyelse i dit køkken, kan du hente med et klik. Skan QR-koderne for at komme direkte til opskrifter med nye favoritretter.
DET DELIKATE - ET KØKKEN I DELIKAT BALANCE
Jo mindre din servering er, jo større krav stiller det til både det visuelle udtryk og den smagsmæssige balance i hver bid. Dine små kunstværker skal være smukke for øjet og en eksplosion af velsmag i gæsternes mund. Ingredienserne skal trække smagsspektret helt op. Surt. Sødt. Bitter. Salt. Umami. Alt sammen i en mundfuld. Det sikrer du i sammensætningen af enkeltelementerne i din anretning. Ofte kan du bruge en dip eller to til at komme hele vejen fra gæsternes første bid til deres efterfølgende: uhmmm.
Alt sammen giver mindre madspild. Og det er vejen til bedre køkkenprocenter.
Har du spørgsmål til nyheden?
Du er velkommen til at kontakte forfatteren bag indholdet, hvis du har spørgsmål til nyheden, produkter og meget mere.
Orkla Danmark
Delta Park 45 4. sal
2665 Vallensbæk Strand
Danmark
43589300
Se profil
Skriv en e-mail
Besøg websitet