Sanserne sikrer vores overlevelse

Hver dag udsættes vi for hundredtusindvis af budskaber, påvirkninger og indtryk. For at skelne det ene fra det andet gør vi blandt andet brug af sanserne. De hjælper os til at kommunikere, forstå og orientere os, men også til at fortolke og tage stilling. Vi sansepåvirkes konstant – både be- vidst og ubevidst.

Tekst: Louise Lindberg//KOMMID

Sansning er en proces, der foregår i hjernen, og som udløses af faktorer i omverdenen eller i os selv. Sanserne er nøglen til vores hjerte og hjerne – de fremkalder følelser og fornuft. Og jo flere sanser der er i spil, desto større bliver påvirkningen typisk.

De fem klassiske sanser – syns-, lugte-, smags-, høre- og følesansen – gør os i stand til at opleve vores omgivelser, mens balance- og kropssansen fortæller os, hvor vi befinder os i forhold til vores omgivelser. Samlet set gør sanserne det muligt for os at forholde os til verden – og helt grundlæggende sikrer de vores overlevelse.

Aftryk der gør indtryk

Sansemarkedsføring er, hvordan vi kan påvirke sanserne og samspillet mellem sanserne og dermed efterlade indtryk hos vores kunder, gæster og interessenter, som gør, at vi kan differentiere os fra andre og samtidig skabe og styrke relationer.

Vil man som professionelt spisested differentiere sig, kan bevidst sansepåvirkning være en løsning. Hvordan kan vi efterlade et aftryk hos gæsterne, som gør et sådant indtryk, at de kommer igen? At de omtaler oplevelsen positivt over for andre?

Forskning viser, at forbrugere og interessenter i højere grad vil indgå i relationer med virksomheder og mærkevarer, som de har positive følelser for. Noget, som sansepåvirkning kan være med til at skabe. Værdien af eksempelvis en serviceoplevelse opstår gennem kundens sanselige oplevelse. Følelser og tanker omkring denne service er medvirkende til at danne et billede af brandet, som bliver synonymt hermed.

Altså – har man et ønske om at skabe en positiv totaloplevelse for sine gæster, er det måske et forsøg værd at se nærmere på, hvordan man kan arbejde med sansepåvirkning.

De 5 primære sanser
– og hvordan de fungere

SYNSSANSEN

Mens pupillen styrer mængden af lys, der kommer ind i øjet, hjælper linsen bag iris os med at afstandsbedømme, og nethinden bagerst i øjet sender med millionvis af nerver billedet til hjernen, hvorefter vi fokuserer – og ser. Sammen med hørelsen er synet den sans, der betegnes som vigtigst for at kunne klare pressede situationer og undgå farer – sansernes oprindelige funktion. Det er den sans, vi bruger mest i vores hverdag, og som har størst indflydelse på os. Den kræver konstant vores opmærksomhed og fylder i vores hjerne. Synssansen kaldes også den visuelle sans.

HØRESANSEN

Når ørets fimrehår omsætter trykbølger i luften til lyde, bliver vi i stand til at høre. I samspil mellem øre og hjerne omsættes
bølgernes størrelse og frekvens til lydstyrker og toner. Tidsforskellen i lydens ankomst til ørene beregner, hvor lyden kommer fra. Mennesket kan opfange forskelle ned til 1/10.000 af et sekund. Høresansen, også kaldet den auditive sans, er fuldt udviklet allerede i sjette måned af fosterstadiet. Da vores følelser og holdninger i høj grad udtrykkes via lyd, har lyd og høresansen stor forbindelse til vores sindsstemning. Vi har en bred lydmæssig referenceramme – da sansen ikke kan slukkes, og vi udsættes for lyde konstant – og vi sammenligner lyde med tidligere kendte lyde.

LUGTESANSEN

Nerverne fra næsen er forbundet direkte til et primitivt område i hjernen kaldet det limbiske system. Her styres basale følelser som sult, frygt, seksualdrift og hukommelse. Man ved, at duft udløser minder og stærke følelser i højere grad end andre sanseindtryk. Når en af de tusindvis af dufte, vi dagligt udsættes for, møder lugtesansen, sendes der signaler til hjernebarken, og vi vil associere duften med tidligere oplevelser. Lugtesansen kaldes også den olfaktoriske sans.

FØLESANSEN

Overalt på huden har vi receptorer, som gør os i stand til at føle kropskontakt som tryk og bevægelse samt temperatur- og smertepåvirkning. Især fingre, fødder og ansigt har mange receptorer. Følesansen, også kaldet den taktile sans, hjælper os med at undgå overbelastning, tilpasse vores påklædning til temperaturen, vurdere, hvad kroppen er i stand til, osv.

SMAGSSANSEN

Mennesket har ca. 10.000 smagsløg med hver ca. 1.000 receptorer, der reagerer på kemiske molekyler i maden. Vi burde i princippet kunne genkende ti milliarder forskellige smagsindtryk, men faktum er, at vi ikke er ret gode til at skelne mellem forskellige smage, og at smagssansen, også kaldet den gustatoriske sans, er meget afhængig af lugtesansen. Lugtesansen er 10.000 gange mere følsom end smagssansen, hvorfor smagssansen i sig selv er den sværeste sans at påvirke.