Grøn markedsføring

Mange virksomheder ønsker at fortælle deres kunder om, hvad de gør for at minimere miljø- eller klimabelastningen fra deres produkter. Det kan man gøre gennem brug af forskellige miljømærker eller ved at bruge udsagn, der fortæller om ”grønne tiltag.”

Det kan imidlertid være svært for forbrugere og virksomheder at kunne afkode de mange miljømærker og udsagn, som anvendes om produkters og virksomheders miljøpræstationer. Der er mere end 200 aktive miljømærker i EU og mere end 450 aktive på verdensplan. Nogle af disse metoder og initiativer er pålidelige, andre ikke; de varierer i de emner, de dækker.

En måde at undgå at blive beskyldt for er at anvende 3. parts certificerede miljømærker, er hvor det er en uafhængig part og myndighed, der laver kriterierne. De vil ofte også kontrollere efterlevelsen af krav, som produkterne skal opfylde for at kunne brande sig med det pågældende mærke. 

Eksempler på fødevaremærkningsordninger som er troværdige, og som har haft en stor gennemslagskraft er: Ø-mærket, Fuldkornsmærket, Det Økologiske Spisemærke samt Nøglehulsmærket. Fælles for disse mærker er, at de er officielle, offentlige fødevaremærker, som udarbejdes og kontrolleres af den danske stat, og som virksomheder frivilligt og omkostningsfrit kan sætte på deres varer, hvis de overholder kriterierne. 

Det er straks mere vanskeligt, hvis man ønsker at formidle til sine kunder, hvad man har gjort for at minimere klimapåvirkningen fra sine egne produkter. Der findes ikke et officielt dansk eller EU-klimamærke.

Det diskuteres på EU-niveau om, der på basis af PEF-metoden, kan laves en mærkningsordning, men det er ikke realistisk før tidligst i 2024.