X

FÅ DEN SENESTE INSPIRATION DIREKTE I DIN INDBAKKE

Gå ikke glip af produktnyt, inspiration, opskrifter og meget mere. Tilmeld dig her.

Fremtiden er startet

Tekst: Louise Lindberg//KOMMID

Laktoseintolerance og mælkeproteinallergi er skyld i, at vi i dag finder en lang række plantebaserede produkter hos Naturli’ Foods. Som alternativ til dem, der ikke kunne tåle mælk, startede virksomheden i 1988 op med syv forskellige plantedrikke. Siden er kundegruppen vokset til ikke blot at være allergikere – men i lige så høj grad trendsettere, der synes om smagen, holdningsdannere, der ikke vil drikke komælk, og miljøbevidste, der vil skåne kloden.

– Mange danskere skærer af forskellige årsager ned på mælken, og det har vi virkelig kunnet mærke, for så bruger de vores produkter i stedet, siger CEO i Naturli’ Foods Henrik Lund.

Hele døgnets kostbehov

For fem-seks år siden begyndte Naturli’ Foods’ kundegruppe at efterspørge plantebaserede produkter i andre kategorier, og for knap fire år siden lagde virksomheden derfor en ny strategi: De ville kunne levere produkter til en komplet plantebaseret kost til danskerne.
– Vi indledte en meget tæt dialog med vores forbrugere og spurgte dem, hvad de manglede. Vi besluttede, at vi ville levere 100 % plantebaserede produkter, så både veganere og vegetarer og andre interesserede kunne bruge vores produkter. Der er flere, som tilbyder vegetariske produkter, men for os har det været afgørende fra starten, at vi er 100 % plantebaserede, siger direktøren.

Vegetarer og veganere har derfor naturligt været virksomhedens primære forbrugere. Men de seneste år er en ny kundegruppe kommet til.
– Rigtig mange danskere snuser til en mere plantebaseret kost. Flere og flere lever som fleksitarer, hvor de har kødfrie dage, og her vil vi gerne være det naturlige alternativ til kødet. Vi tror på, at det for manges vedkommende er vejen mod en mere plantebaseret kost.

Hurtigt Hakket

Efter de plantebaserede drikke blev en lang række basisprodukter som falafler, tofu, seitan, plantepålæg, mayonnaise mv. en del af Naturli’ Foods’ sortiment. Langt de fleste økologiske. I dag tæller sortimentet omkring 50 ret forskellige produkter. Som de nyeste skud på stammen er den plantebaserede køderstatning Hakket og den økologiske Smørbart kommet til. Dét har for alvor sat skub i butikken.

– Hakket og Smørbart passer ind i alle køkkener. Her har vi virkelig ramt et behov. To plantebaserede produkter, der smager godt, som gør noget godt for både en selv og for verden, og som er nemme at anvende.

Da Hakket kom på markedet 2. januar, havde Naturli’ Foods foretaget et valg, De kunne bringe et revolutionerende, men konventionelt produkt på markedet, eller de kunne vente nogle år og have en økologisk variant. De valgte det første.
– Vi ville have gjort både klimaet, miljøet og forbrugerne en bjørnetjeneste, hvis vi havde ventet. Vi vil helst lave økologiske produkter, og det er 90 % af vores produkter også, men her var det bare vigtigere at komme hurtigt ud med et produkt, som kunne hjælpe danskerne til at spise mere plantebaseret – så må den økologiske variant følge efter. Det her var så earthquaking sensationelt, at det bare skulle i markedet hurtigst muligt, siger Henrik Lund.

Hakket er udover i Danmark også lanceret i Sverige, Tyskland, Australien, England og flere andre lande. Udover at have skabt et plantebaseret alternativ i køddisken, som er nemt at gå til, tror Henrik Lund, at den lave pris har stor betydning for produktets enorme succes.

– Vi har med Hakket skabt en plantebaseret revolution. Forbrugerne vil have, det skal være nemt, og mange vil gerne bruge det, de kender. Laver man hakkedrenge eller lasagne, kan man nu gøre, som man plejer, men med et sundt, plantebaseret alternativ.

Stadig hul i markedet

Henrik Lund ser et kæmpe potentiale i flere plantebaserede produkter i markedet.
– Der er et kæmpe behov og enormt stor efterspørgsel. Vi har knækket koden til at lave plantebaserede produkter, forbrugerne vil have, og med Hakket har vi erfaret, at forbrugerne gerne vil købe et produkt, de selv kan arbejde med, fremfor et færdigt produkt. Hakket kan de bruge, som de selv ønsker, og de kan give det deres eget smagstouch.

Noget af det næste, Naturli’ Foods gerne vil bringe i markedet, er yoghurt og ost.
– Vores vision er at udfordre det klassiske mejeri og kødindustrien. De er begge faldet lidt i søvn, salget er stagneret, og forbrugere vil gerne skære ned på både kød og komælk. Vi ser et kæmpe potentiale i at kigge på de kategorier, siger Henrik Lund.

Vild vækst

Antallet af plantebaserede produkter er eksploderet de seneste par år. I Naturli’ Foods er det også gået stærkt.
– De seneste fem år har vi hvert år haft 30 % vækst på vores plantedrikke. Vi oplever, at mange skifter deres vaner ud – unge som gamle. Gik du for fem år siden ind på en kaffebar, havde måske 20 % af dem ét plantebaseret alternativ. I dag har alle det. Og mere end én valgmulighed. Og det er noget, kunderne efterspørger, siger Henrik Lund og tilføjer, at det ikke kun er med plantedrikkene, de oplever omfattende vækst.

– Vores øvrige produkter oplever ligeledes vækst på 30 % og nogle på op mod 40 %.

Det er ikke kun i detailhandlen, de plantebaserede produkter vinder frem.
– Foodservice vækster enormt på det område her. Lige
nu også mere end detail, for foodservice er først kommet med for et par år siden, og der er stadig virkelig stor vækst. Stort set alle varer, vi har på detailhylderne, sælger vi også i foodservice, som samtidig har produkter lavet specielt til dem – fx vores Smørbart i varianter med to kilo, femliters containere med is og hakkedrenge på frost i pakninger med 25 styk.

Efterspørgslen på flere produkter er stor.
– Vi arbejder på at lave flere løsninger, som passer ind i mange foodservice-køkkeners større produktioner, og fremover kommer vi i højere grad til at kunne håndtere efterspørgslen fra flere grene af foodservice, siger han.

En ting, han savner fra foodservice-køkkenerne, er dog sulten efter en fælles udvikling og samarbejdet om at løfte niveauet med nye relevante produkter og løsninger.
– Detailhandlen er enormt obs på det plantebaserede og vil meget gerne tale udvikling med os, og det kan jeg da godt savne lidt fra foodservice. Men vi ser da, at flere og flere efterspørger det, og vi har forskellige spændende projekter i gang, som vil se dagens lys inden så længe.

Plantebaseret fremtid

Hele fødevarekulturen har ifølge Henrik Lund ændret sig i takt med, at den plantebaserede bølge er skyllet ind over os – noget, han ser som aldeles positivt.
– En ting er, at antallet af vegetarer og veganere vækster, men jeg synes faktisk, det er ret interessant og meget positivt med de mange, der er opmærksomme på at spise mindre kød og mere grønt. Det er jeg enormt stor tilhænger af. I takt med at det fylder mere i medierne, bliver flere også opmærksomme på muligheden og vigtigheden af det, siger han og tilføjer:

– Vi ser også, hvordan udebespisningen vækster enormt disse år. Danskerne vil have noget nyt og spændende. Vi vil have oplevelser og det bedste fra alle verdener. Vi tænker mere på os selv, hvordan vi ser ud, hvordan vi har det. Velvære og sundhed handler i høj grad også om fødevarer – bl.a. om dem, vi selv indtager – men også den verden, vi giver videre til vores børn, klimaet og miljøet.

For at have mad nok til alle fremadrettet skal vi ifølge Henrik Lund tænke helt nye fødevarevaner ind. Og det mener han, at mange danskere allerede gør.
– Mere end 50 % har et ønske om at spise mindre kød, og det er vi fødevareleverandører nødt til at forholde os til. I Naturli’ Foods gør vi ikke bare det her, fordi det er en trend, men fordi det er fremtiden, der er startet. Vi er i den nye virkelighed, afslutter han.

SMAGEN ER VIGTIGST

Når man laver plantebaserede produkter, kan der være udfordringer med at finde rette smag og konsistens. Men det er noget af det vigtigste, mener Henrik Lund: – Intet kommer igennem, uden det smager godt. Tænk, hvis en forbruger vil smage noget plantebaseret, og får en dårlig oplevelse – det ville da være frygteligt. Smagen er helt afgørende.

Har du spørgsmål til nyheden?

Du er velkommen til at kontakte forfatteren bag indholdet, hvis du har spørgsmål til nyheden, produkter og meget mere.

Madværkstedet
Dirch Passers Allé 76
2000 Frederiksberg
Danmark
33139292
Se profil
Skriv en e-mail
Besøg websitet

Seneste nyheder

05.11.2024

Har du styr på julens bagværk?

Den er go’ nok! Julen står for døren, og før man ved af det, kimer det til julefest og julebag.

05.11.2024

Nye plantebaserede serveringer til sæsonen

– til dig, der skaber madoplevelser hver dag.

05.11.2024

Skab nye smagsoplevelser med ribs, tyttebær og kirsebærsauce

I jeres professionelle køkken er ribs, tyttebær og kirsebærsauce fantastiske ingredienser.

05.11.2024

Hvordan lyder bæredygtighed i dine ører?

Hør podcast-serien ’Til Bords’ om bæredygtighed i køkkenet og få konkrete råd, du kan bruge i hver

28.10.2024

En plan for klimaindsatsen

Hvordan kan fødevareindustrien tage ansvar for klimaforandringerne og gøre en positiv forskel?

01.10.2024

Hold fingeren på bagepulsen med Valsemøllen!

Opdag de nyeste trends inden for bagning og de hotteste tendenser på sociale medier.

23.09.2024

On Trend Menus 2024

Få de nyeste trends inden for foodservice samt inspiration og opskrifter til at implementere dem!

23.09.2024

Grab & Go - Mad på farten

Mangler du inspiration til mad på farten? Så læs den nye folder med opskrifter og idéer til Grab&Go!