Danskernes madvaner

Hvordan har danskernes madvaner ændret sig de seneste år? Er der nogen karakteristika, vi kan læne os op ad? Og hvilke tendenser ser vi særligt i forhold til den mad, danskerne ikke spiser hjemme? Direktør for Madkulturen Judith Kyst giver her nogle svar.

Tekst: Louise Lindberg//KOMMID

Tendensen er klar: Danskerne spiser oftere ude. Ikke nødvendigvis på restaurant, men andre steder end i hjemmet.
– De mange on the go-løsninger, der findes i dag, har bestemt gjort sit til, at danskernes madvaner har ændret sig. Vi spiser oftere uden for hjemmet, men nu er det ofte luksustakeout eller streetfood, vi går efter. Ude, men ikke nødvendigvis siddende, siger Judith Kyst, direktør i Madkulturen.

Bedre mad til danskerne

Madkulturen er en institution under Miljø- og Fødevareministeriet, der er sat i verden for at give danskerne mod på bedre mad – styrke kompetencer og øge appetitten på bedre mad- og måltidsoplevelser. Både den enkelte forbruger og dem, der arbejder professionelt med mad.

Judith Kyst ser en klar tendens til, at danskerne vil nå det hele på den halve tid og derfor ganske simpelt ikke har tid til at lave maden selv.
– Vi vil gerne have god mad, som er lavet fra bunden af gode råvarer – men vi har ikke tid til selv at lave den. Derfor har vi brug for hjælp og tyr oftere og oftere til de efterhånden mange convenience-løsninger, der findes. Det handler især om tid, men også om færdigheder – for når vi spiser mere ude, bliver vi også dårligere til selv at lave mad, og så bliver det selvforstærkende, forklarer hun.

Kan danskerne selv lave mad?

Netop den tendens har Madkulturen fokus på.
– Vi er meget opmærksomme på, hvordan det påvirker danskernes færdigheder i køkkenet. Vi ser et kompetencefald igennem generationer, og det er bekymrende. Convenience er et hjælpemiddel i et travlt liv, som kan være hensigtsmæssigt på mange måder, men hvad betyder det i forhold til vores evner til at lave mad fra bunden? Er det netop en konsekvens af et stigende convenience-marked?

Styrk madkulturen

Ifølge Judith Kyst inspireres den private madlavning af de professionelle køkkener. For at sikre, at kvaliteten af den mad, vi laver på professionel basis, er god nok, mener hun, man bør lave kompetencegivende kurser, så vi er sikre på, at de, der laver mad, laver god mad. Og skal den danske madkultur sikres – og styrkes – handler det ifølge Judith Kyst ikke kun om maden, men også om kompetencerne uden for køkkenerne. Hvad der tilbydes, hvordan maden serveres, hvordan måltidet italesættes osv.

Grænserne rykker sig

Smag og kvalitet er helt afgørende. Og det er ifølge Judith Kyst noget, danskerne særligt vægter i forbindelse med aftensmåltidet – et måltid, danskerne stadig vægter højt.
– De helt unge går typisk efter færdig takeout, mens de lidt ældre sætter pris på at kunne lave en del af det selv – fordi det stadig er så identitetsskabende. Men med den udvikling, der er i convenience-markedet, hvor kvaliteten også stiger på færdig takeout, vil flere givetvis vælge den type og fravælge selv at bidrage til tilberedningen, siger Judith Kyst og fortæller, at grænserne for, hvad der er hjemmelavet har ændret sig:
– Tidligere mente vi, at alt skulle laves fra bunden, før pizzaen var hjemmelavet, nu mener vi, at det er den, hvis vi selv putter fyldet på en købebund.

Kvalitet løfter kategorier

Madkulturens målinger siger, at convenience er stigende og er kommet for at blive.
– Vi kan se, hvordan det har fået flere former. Kravene til kvalitet har gjort stor forskel. Både den mad, vi køber ude, som vi forventer meget af, men også helt ned på produktniveau i de professionelle køkkener er det gået fra dåse til frost til fersk. Det er det ferske, der vokser. Og så ses det også på den slags mad, danskerne køber, når de ikke selv vil lave mad – der er det luksustakeout-versionerne, der vokser, siger Judith Kyst og nævner måltidskasserne som et andet eksempel på gode råvarer, der samlet til måltider gør det nemt for forbrugerne. Forbrugerne henter ikke kun deres convenience-varer i kantinen eller som takeout på vejen hjem. Judith Kyst peger også på convenience-området i handlen som et marked i rivende udvikling.
– Vi ser færdigretter på glas eller i lækre emballager, som forstår at sælge varen til kunderne. De er ikke nødvendigvis mere lødige end frostvarerne, men det tror forbrugerne. Det fremstår mere friskt og sundt, og det vil forbrugerne gerne have. Denne tendens til greenwashing er svær at gennemskue. Det kan være superfint, men det er bare svært at gennemskue, påpeger hun.