Arla og Royal DSM er klar med et nyt omfattende pilotprojekt, hvor landmænd på tværs af tre europæiske lande skal teste brugen af det metan-reducerende fodertilsætningsstof Bovaer® på 10.000 malkekøer.
Global forskning og tidligere forsøg på gårde har påvist en reduktion i udledningen af metan på ca. 30 procent uden påvirkning af dyrevelfærden.
Arla og Royal DSM er klar med et nyt omfattende pilotprojekt, hvor landmænd på tværs af tre europæiske lande skal teste brugen af det metan-reducerende fodertilsætningsstof Bovaer® på 10.000 malkekøer. Global forskning og tidligere forsøg på gårde har påvist en reduktion i udledningen af metan på ca. 30 procent uden påvirkning af dyrevelfærden. Pilotprojektet er endnu et bevis på virksomhedernes engagement i at skabe en bæredygtig fremtid for mejeriproduktion.
Udledning af drivhusgassen metan er en af mejeribranchens største klimaudfordringer. Køer er drøvtyggere, hvilket betyder, at de bøvser og udleder metan når de fordøjer foder. I gennemsnit kommer omkring 40 procent af den samlede drivhusgasudledning fra Arlas gårde fra køernes fordøjelse af foder.
Arlas andelshavere er blandt de mest klimaeffektive mælkeproducenter i verden med en gennemsnitlig CO2e-emission på 1,15 kg pr. kg mælk. De har samtidig forpligtet sig til at fremskynde deres reduktion af drivhusgasser i dette årti og i overensstemmelse med Arlas ambitiøse klimamålsætning på tværs af værdikæden indleder selskabet nu et af sine største pilotprojekter med det nye fodertilsætningsstof Bovaer®. Landmænd på flere end 50 gårde i Danmark, Sverige og Tyskland deltager i projektet og vil dele praktisk erfaring med brugen af tilsætningsstoffet i foder til 10.000 malkekøer. Fodertilsætningsstoffet er bevist til at kunne reducere udledningen af metan med ca. 30 procent.
Læs mere her
Har du spørgsmål til nyheden?
Du er velkommen til at kontakte forfatteren bag indholdet, hvis du har spørgsmål til nyheden, produkter og meget mere.
Arla Pro.
Sønderhøj 46
8260 Viby J
Danmark
89381000
Se profil
Skriv en e-mail
Besøg websitet