X

FÅ DEN SENESTE INSPIRATION DIREKTE I DIN INDBAKKE

Gå ikke glip af produktnyt, inspiration, opskrifter og meget mere. Tilmeld dig her.

I juli og august afvikles kvalifikationsrunderne til en af årets helt store ”sportsevents”, når finalisterne til DM i Hotdogspisning skal findes.

Det handler om hotdogs, hæder og håneretten, når DM i Hotdogspisning endnu engang vender tilbage og finder sin vinder den 3. september i Aalborg i konkurrencens 10 års-jubilæum. Kvalifikationsrunden er i gang fra den 12. juli til 15. august, og finalisterne skal findes rundt om i det ganske danske land.

Førstepræmien i DM i Hotdogspisning-finalen er et oplevelseskort på 20.000 kroner, men der er også flotte præmier til alle de lokale vindere, hvor der er en miniferie på spil.

Reglerne er ganske simple – spis så mange hotdogs som muligt på 15 minutter. De ti bedste på landsplan kommer i finalen, der afholdes den 3. september i Aalborg til en kæmpe event. Adgang til konkurrencen – og i første omgang et kvarter i hotdog-himlen – koster 100 kroner, og som altid går alle pengene ubeskåret til et velgørende projekt. I år er det Fonden Børnenes Kontor i Aalborg, der kan nyde godt af en økonomisk saltvandsindsprøjtning.

- Vi vil igen gøre DM i Hotdogspisning til en fantastisk og sjov begivenhed for alle. Der kan synes langt fra din lokale pølsevogn til podiet i Aalborg, men det gør måske heller ikke så meget, om du bliver danmarksmester – bare du kan spise flere hotdogs end din bedste ven, din bedrevidende mester, din kollega, din gamle far, eller hvem du nu drømmer om at slå. For vi har alle i hvert fald én, som vi under INGEN omstændigheder vil tabe til – og så kan man jo se, om man kan slå den nuværende rekord på hele 42 hotdogs på blot et kvarter og sikre sig en plads blandt de 10 storspisende finalister, siger Christian Winther Eriksen fra arrangøren Steff Houlberg.

2020-udgaven af DM i Hotdogspisning blev med rå løg i øjnene aflyst på grund af corona. Seneste vinder i 2019 blev Mikael Berg Larsen aka Galhalsen fra Vejle, der spiste 27 hotdogs på et kvarter. Rekorden indehaves fortsat af Ruben Mikkelsen, der i 2016 nåede hele 42 hotdogs. 3. september 2021 kåres den nye hotdogkonge.

Følg den løbende kvalifikation, se kvalifikationsstederne og læs mere om arrangementet på www.dmihotdogspisning.dk




Har du spørgsmål til nyheden?

Du er velkommen til at kontakte forfatteren bag indholdet, hvis du har spørgsmål til nyheden, produkter og meget mere.

Danish Crown Professional
Danish Crown Vej 1
8940 Randers SV
Danmark
89191919
Se profil
Skriv en e-mail
Besøg websitet

Seneste nyheder

01.10.2024

Nyt designet onlineunivers

Orkla Danmark Food Solutions går snart i luften med et nyt designet onlineunivers!

01.10.2024

Nye salamisticks med trøffel eller oliven

Prøv Delitastes to nye festlige salami sticks med oliven eller truffle smag.

01.10.2024

Klassisk og velsmagende andesauce

Vores klassiske Andesauce er den perfekte løsning til julefrokosten og med den gode gammeldags smag.

01.10.2024

Cecina med parmesan og ristede pinjekerner

Den møreste oplevelse på en simpel måde.

01.10.2024

Smagsbomber på din pizza

Sig ”Buongiorno” til Ventricina, Calabrese og Nduja

01.10.2024

Saftige nyheder fra Tender Pork

Grillkøller med pebermarinade og Skankeklumper med svamperub.

22.08.2024

Ny lancering af Delitaste Flæskestegssauce

Udviklet af vores produktspecialister og produceret i Danmark.

01.08.2024

Sprød sommer-sandwich! ☀️

Du bestemmer! Sæt dit eget præg på fyldet og server dem for dine gæster.

01.08.2024

Månedens opskrift fra Kornets hus - Rugotto

Månedens opskrift kommer fra Kornets Hus, som er Danmarks nye oplevelsescenter for korn og mad