Over halvdelen af danskerne ønsker at spise mindre kød

At spise vegetarisk er ifølge Dansk Vegetarisk Forening en handling, som gør verden til et bedre sted. Bedre for mennesker, dyr og klodens fremtid. Noget, der ligger flere og flere på sinde – i hvert fald stiger antallet af danskere, der spiser plantebaseret, markant i disse år, og samtidig siger 56 %, at de ønsker at spise mindre kød.

Tekst: Louise Lindberg//KOMMID

Etableret tilbage i 1896 er Dansk Vegetarisk Forening en af landets ældste foreninger. Faktisk var Danmark et af de første lande i verden, som oprettede en vegetarisk forening – etableret af en læge med fokus på sundhedsperspektivet og det lægevidenskabelige i at spise plantebaseret. At det er sundere, mener den nuværende formand for foreningen, Rune-Christoffer Dragsdahl, heller ikke, der hersker tvivl om.
– Det er videnskabeligt bevist, at der er mange sundhedsmæssige fordele ved at undgå animalske produkter. En ting er, at plantebaseret kost er grønt og groft og indeholder masser af gode stoffer, som kroppen har brug for, men en plantebaseret kost forebygger også hjertekarsygdomme, kræft, diabetes og andre folkesygdomme, forklarer formanden.

Vi skal gøre verden til et bedre sted

Igennem årene har foreningen skiftet navn et par gange. Og landede sidste år igen på Dansk Vegetarisk Forening, der ifølge Rune-Christoffer netop dækker over det, foreningen er – og gerne vil udtrykke.
– Handlingen at spise vegetarisk er vigtigere for os end det at være vegetar. Tidligere hed vi Dansk Vegetar Forening, men det vegetariske projekt handler ikke om identitet, men om handlinger og valg, som skal gøre verden til et bedre sted at være. Det relevante er ikke, hvem vi er, men hvad vi gør, forklarer han.

Det er blevet populært at leve vegetarisk. For syv år siden havde foreningen 800 medlemmer, i dag er de 2.300. Sidste år steg medlemstallet med 40 %, og i 2018 forventer foreningen at nå en stigning på 50 %.
– Og det er jo blot dem, der vælger at blive medlem hos os. Generelt er der inden for de seneste år sket en kraftig vækst i antallet af folk, der i en alle anden grad lever plantebaseret. Og endnu flere snuser til det og prøver det lige så stille af, siger Rune-Christoffer.

Flere prøver plantebaseret kost af

At kært barn har mange navne – og at der er mange måder at leve vegetarisk eller plantebaseret på – er noget, Rune-Christoffer i høj grad kan genkende.
– 30-35 % af vores medlemmer spiser vegansk, 40-45 % vegetarisk, og de sidste 20-25 % er fleksitarer. Men ude i virkeligheden – altså den måde, danskerne lever på – der er det især fleksitarerne, der boomer disse år. Stigningen i antallet af veganere og vegetarer er stor, men mange starter som fleksitarer ved at udelukke kød nogle måltider, så nogle dage, og langsomt har de mere eller mindre udelukket kød fra deres kost, forklarer han.

Tal fra Coop Analyse 2017 viser, at 1,8 % af danskerne lever helt vegetarisk uden nogen former for kød eller fisk. Et flertal af disse spiser af og til mælkeprodukter eller æg, hvorimod andre lever 100 % plantebaseret. En del af disse er veganere, som foruden at spise 100 % plantebaseret undgår anvendelse af animalske produkter som læder, pels, uld mv.

I 2010 var tallet for vegetarer for lavt til, at man kunne måle det, så på de syv år ses en markant stigning – ydermere venter foreningen, at 2018-tallet er steget yderligere i den nye analyse, som offentliggøres om få måneder.

I 2010 afholdt 3,8 % af danskerne sig fuldstændig fra kød og fisk mindst tre dage om ugen – og kunne derfor klassificeres som såkaldte fleksitarer. I 2017 var tallet steget til 8,2 %, og for de 15-35-årige lå det på 12 %. Også disse tal forventer Rune-Christoffer er højere i de nye målinger.

– Og dertil kommer jo alle dem, som har enkelte dage eller måltider i løbet af en uge, hvor de ikke spiser kød. De er ikke med i de 8,2 %, påpeger Rune-Chri- stoffer og pointerer, at tallene i øvrigt er særdeles konservative, da spørgsmålene i analysen er stillet, så tallet i hvert fald ikke tipper i vegetarernes retning.

Gør det nemt at vælge et plantebaseret alternativ

Flere er begyndt at bruge betegnelsen ”plantebaseret” om vegetarisk kost, og det synes Rune-Christoffer umiddelbart giver god mening.
– Det er et nyt, godt ord. Eller nyt er det måske ikke, for man talte om ”plant-based food” i USA allerede for ti år siden, men det er et positivt ord, som er til at forstå, og som har vundet mere frem de seneste år, siger han.

Årsagen til, at nogle vælger at spise plantebaseret kost, er ifølge Rune-Christoffer ret individuel.
– Det vegetariske projekt har tre ben: sundhed, dyrevelfærd og bæredygtighed. Ofte er det ud fra et eller flere
af disse tre ben, man vælger at spise mere plantebaseret. Nogle gør det for dyrenes skyld, nogle for miljøets og kommende generationers og andre for egen sundheds skyld. For veganerne er dyreetik det springende punkt, mens mange spiser vegetarisk af forskellige årsager, og for fleksitarer er sundhed og bæredygtighed det, der fylder. Ser man på den samlede danske befolknings ønske om at spise mindre kød, er det også sundhed, der er den primære drivkraft.

Han tror ikke på, at nogen skal presses ud i at spise grønnere.
– Vi skal ikke tvinge nogen, men selvfølgelig skal vi påvirke. Nudging er et godt redskab til at få folk til at træffe grønnere valg. Hjælp på vej, og gør det til det nemme valg. Lav lækre grønne retter ude i køkkenerne, som folk har lyst til at spise, og tænk over placeringen af maden i en buffet, så folk får fyldt godt op på tallerkenen af alt det grønne. Gør det plantebaserede valg naturligt.

Alle måltider bliver plantebaserede

Rune-Christoffer er helt overbevist om, at alle måltider på et tidspunkt vil være plantebaserede.

– Vi kommer helt sikkert til at se, at det animalske bliver et tilvalg til plantebaserede måltider. Det er svært at sige, hvornår det bliver sådan, men jeg tror faktisk ikke, det ligger så langt ude i fremtiden. Milliardærer som Bill Gates, Richard Branson og Googles CEO investerer lige nu massivt i en fremtid, hvor maden er plantebaseret. Vi tror, at vi allerede i 2020 vil se, at halvdelen af danskerne har mindst fire kødfrie måltider om ugen, siger han og fortsætter:

– Vi har et enormt højt kødforbrug i Danmark. Det er naturligt, at folk gerne vil spise mere grønt. Vi ser også, at der er kommet flere tilbud i dagligvarehandlen, og selv udebespisningen begynder at have flere plantebaserede tilbud.

Hvordan ser det ud med tilbud til vegetarer og veganere i de professionelle køkkener – er der tilstrækkelige plantebaserede valgmuligheder på sygehuse, i kantinen, eller når danskerne går på café eller restaurant?

– I mange år har det helt sikkert været et problem at spise vegetarisk, når man spiste uden for hjemmet. Men der er sket noget inden for de seneste år, udebespisningen er ved at få øjnene op for danskernes ønske om at spise mere grønt. Der er kommet andet end brød og hummus på menuen. Men der er stadig meget at gøre. Coop Analyse 2017 viste, at hele 56 % af danskerne gerne vil spise mindre kød – og dét stemmer tilbuddene ikke helt overens med, siger han og tilføjer:

– Uanset om man selv spiser plantebaseret eller ej, viser undersøgelsen også, at knap halvdelen af danskerne mener, at der i offentlige køkkener bør være en plantebaseret valgmulighed.

Måske bliver en del af løsningen herpå politisk. For et år siden sendte foreningen en anmodning til Folketinget om ”at vedtage ved lov, at alle offentlige køkkener som en fast valgmulighed skal tilbyde et plantebaseret måltid, som er mættende og nærende”.

– For fem-seks år siden fik vi mange henvendelser fra folk, der gerne ville have hjælp til at få plantebaserede tilbud ind på sygehuse eller plejehjem, og for et år siden besluttede vi så, at vi i stedet for at tage enkeltsager med kommuner eller køkkener ville tage det op på et nationalt plan. Derfor har vi fremsat et grønt forslag til Folketinget om, at alle offentlige køkkener skal tilbyde mindst ét plantebaseret måltid.

DANSK VEGETARISK FORENINGS MÆRKNINGSORDNING

For tre år siden etablerede DVF en vegetarisk og vegansk mærkningsordning, som skal give producenterne et anvendeligt og letgenkendeligt redskab til at skabe tryghed blandt forbrugerne. P.t. er 40 virksomheder og 350 produkter med i mærkningsordningen, der ifølge Rune-Christoffer er særdeles efterspurgt.
– Det her vil blive et af de vigtigste mærker i fremtiden, og vi vil se, at flere vil prioritere det. Både producenterne og forbrugerne. Det gør det nemt at navigere i plantebaserede produkter.

På sigt håber foreningen også at få mærket ud til slutbrugerne af de professionelle køkkener – så det fx er tydeligt at se, hvilke retter i kantinen der er veganske, og hvilke vegetariske retter et menukort indeholder. Men det er ikke så ligetil som fx udbredelsen af det økologiske spisemærke.
– Folk, der foretrækker økologi, spiser ofte stadig konventionelt andre steder og kan godt leve med det. Sådan er det ikke med vegetarer, der under ingen omstændigheder vil i nærheden af kød. Der MÅ der ikke ske fejl. Vi vil gerne have mærket bredt ud i professionelle køkkener også, men det skal ikke gå så hurtigt, at det spænder ben for sig selv, så det er noget, vi fortsat arbejder på at finde den rette løsning på.

Løser flere udfordringer i ét måltid

Ud over at imødekomme både vegetarer og veganere ser Rune-Christoffer en række fordele i, at maden også vil tilfredsstille alle religiøse forbehold og kan imødekomme eventuelle allergener.

– Vi drømmer selvfølgelig om, at alle måltider i de offentlige køkkener på langt sigt bliver plantebaserede og kun har kødet som et tilvalg, men det realistiske lige nu og det, som vil få flest mennesker til at åbne sig op over for, at kødet godt kan undværes, er at sikre, at der som minimum er et grønt alternativ. Vores mål er, at forslaget skaber principiel debat – giver det overhovedet mening ikke at have det plantebaserede tilbud?

Dansk Vegetarisk Forening mener, at der bør følge penge med projektet til køkkenerne – ligesom økomærket – og de mener også, der bør laves et efteruddannelsesprojekt, som stiller køkkenerne stærkere.

Et nærmest urørt marked

Uanset om det bliver obligatorisk for offentlige køkkener at have et plantebaseret måltid eller ej, vil vi ifølge Rune-Christoffer komme til at opleve meget mere fokus på plantebaseret mad – også i de professionelle køkkener.

– Danskerne efterspørger det i stigende grad, så det kommer helt af sig selv. Flere producenter får øjnene op for det enorme marked, der ligger her, og at det er den vej, det går
i fremtiden. Lige nu importerer vi enormt mange produkter fra eksempelvis Tyskland – det kan de danske producenter jo tænke lidt over, siger han og tilføjer:

– Jeg tror, vi vil komme til at se masser af nye, proteinrige produkter fremover – baseret på svampe, linser, bælgfrugter, grøntsager osv. Og det vil åbne danskernes øjne for, at man ikke behøver kød, endnu mere.

Ifølge ham er den positive udvikling først lige begyndt.
– I Storbritannien spiser 20 % af de unge vegetarisk. I Danmark er der stadig færre vegetarer og veganere end i andre lande, vi typisk sammenligner os med – men det vil ændre sig over de kommende år. Ikke kun i København – interessen er enorm selv i små byer, hvor foredrag og kurser rives væk. Så det er over hele linjen, at køkkenerne skal op på dupperne nu – i øst og vest, nord og syd – og i alle typer køkkener, offentlige som private.

DANSKERNES GRØNNE SPISEVANER

• 8,2 % af danskerne, svarende til cirka 465.000 personer, spiser overvejende vegetarisk. 68 % af dem er kvinder (Coop Analyse 2017).

• 28 % af danskerne har mindst én kødløs dag om ugen (Coop Analyse 2017). I 2010 var det kun 17 % af danskerne (FDB Analyse 2010).

• 41 % siger, at de spiser plantebaseret af flere årsager. 31 % fremhæver dyreetik, 16 % bæredygtighed og 11 % sundhed. Blandt veganere siger 42 %, at dyreetik er deres primære begrundelse. Blandt vegetarer er det 29 %, mens det blandt fleksitarer kun er 14 %. Tilsvarende er forekomsten af bæredygtighed og sundhed som primær begrundelse højere blandt fleksitarer end blandt vegetarer/veganere. I den brede befolkning peger 35 % på sundhed, 15 % på klima/miljø og 10 % på dyreetik (vegetarisk.dk).

• Hver voksne dansker spiser i gennemsnit 72 kg kød om året (DTU’s Kostundersøgelser 2011-2013). Mænd spiser ca. 63 kg rødt kød om året. Kvinder spiser ca. 36 kg rødt kød om året. Danske mænd og kvinder spiser ca. lige meget fjerkræ og fisk (DTU’s Kostundersøgelser 2011-2013).