Hos Falengreen finder du italienske ostespecialiteter. Ostespecialiteter i den ypperste kvalitet.

I den nordlige del af Italien er de kendt for at producere hårde oste til udskæring. Blandt andet Parmesan ost, som er kendetegnet ved sin krydret smag og entydighed, og Mascarpone som er en meget cremet friskost, der er lavet af creme fraiche og fløde.

Blandt vores Parmesan oste finder man den ægte parmesanost under navnet Parmigiano Reggiano, som er lagret mellem 12 og 24 måneder. Balancen mellem syrlighed og fedme er perfekt. Osten karakteriseres ved sin kraftige smag og de små krystaller, som dannes i osten ved den lange lagring. Har en stærkere, mere kompleks, mere nøddeagtig og saltere smag end Grana Padano. 
Konsistensen er tør og flager let, når de høvles eller skæres, og er også yderst velegnet til rivning. Parmigiano Reggiano har vi både i blok på 2 kg, og fintrevet på 1 kg.

Grana Padano er Italiens mest produceret ost. Osten er lagret mellem 9 og 18 måneder, hvor balancen mellem syrlighed og fedme er perfekt. Har en delikat smag, blødere tekstur og lysegul farve. Som Parmigiano Reggiano er Grana Padano også krystalliseret, men har dog en lavere fedtindhold.
Grana Padano har vi i blok på 200 g og 2 kg. Flager på 500 g og 1 kg, og fintrevet på 1 kg.

Som en nyhed har vi Italian hard Cheese flakes, som er et parmesanprodukt, hvor der ikke er æg i. Fås som 800 g.

En klassiker til ostebordet er provolone. Provolone er fremstillet af komælk og har en lys, gul ostemasse med enkelte småhuller. Osten er mild, glat og skærer uden at smuldrer og har en behagelig smag. Smagen kan variere fra mild og sød til skarp og gennemtrængende afhængig af fugtindholdet og modningstiden. Fedtprocenten ligger ofte omkring 27%.

Man kommer ikke udenom mascarpone når man snakker italienske ostespecialiteter. Mascarpone er en mild og cremet friskost, der er lavet af creme fraiche og fløde. Den er koaguleret med syre, oftest citronsyre, hvorefter vallen er fjernet. Mascarpone er mælkehvidt og har en fast og smøragtig konsistens. Fedtprocenten ligger ofte omkring 40%.

Blandt friskost har vi også Scamorza, som ofte sammenlignes med mozzarella, men har en mere cremet og sød smag og er samtidig også mere tør end mozzarella.
Og Burrata som er en frisk ost, der også ligner mozzarella, men er af en meget blødere konsistens. Osten produceres traditionelt i Puglia regionen, hælen af Italien. Osten fremstilles i hånden og består af to dele, en pose af ca ½ cm tykkelse af mozzarella ost og fyldet af fløde og trådet ostemasse, der udgør den største del af osten.

Har du spørgsmål til temaet?

Du er velkommen til at kontakte forfatteren bag indholdet, hvis du har spørgsmål til temaet, produkter og meget mere.

Falengreen A/S
Niels Bohrs Vej 45
8660 Skanderborg
Danmark
87817600
Skriv en e-mail
Besøg websitet

X

FÅ DEN SENESTE INSPIRATION DIREKTE I DIN INDBAKKE

Gå ikke glip af produktnyt, inspiration, opskrifter og meget mere. Tilmeld dig her.