Jordskok panna cotta
SERVERING
10 portioner
Energiindhold for hele retten: 10530 kJ
Energifordeling:
Fiber: 25.1 g
Protein: 5 %
Kulhydrat: 22 %
Fedt: 73 %
Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min. Lad olien blive varm i en tykbundet gryde og svits jorskokker og løg ved kraftig varme og under omrøring i ca. 2 min. Tilsæt hvidvinen og lad det koge ved kraftig varme i ca. 10 min. eller til vinen er kogt helt ind. Tilsæt fløde og kog jordskokkerne i ca. 10 min. eller til de er helt møre. Kør dem i en blender eller en Thermomixer til det er helt jævnt. Tilsæt det udblødte husblas, citronsaft, salt og peber og smag til. Fordel jordskok panna cottaerne i 10 små glas og stil dem tildækkede i køleskabet i mindst 2 timer – eller til de er helt kolde.
Kom det revne rugbrød i en kold pande. Rist det først 2 min. ved kraftig varme og derefter ved jævn varme i ca. 15 min. – rør af og til. Lad rugbrødsdrysset køle lidt på et stykke bagepapir.
Læg radiserne i koldt vand og stil dem i køleskabet – så bliver de fine. Server jordskok panna cottaerne sammen med det ristede rugbrød, de sprøde radiser og salat. Pynt med kørvel eller purløg
Du er velkommen til at kontakte virksomheden bag indholdet, hvis du har yderligere spørgsmål.
Arla Pro.
Sønderhøj 46
8260 Viby J
Danmark
Tlf: 89381000