Flødegratineret sommerkål med sprødt rugbrød og krydderurter

SERVERING

10 portioner

Ingredienser

Sprødt rugbrød

  • 28 g koldpresset rapsolie
  • 3 g havsalt
  • 200 g rugbrød i meget tynde skiver

Flødegratineret sommerkål

  • 1250 g hvidkål
  • 600 g Arla Harmonie® økologisk piskefløde 38%
  • friskkværnet peber
  • 50 g citronsaft
  • 4 g citronskal (usprøjtet)
  • 36 g grofthakket bredbladet persille , kørvel eller anden krydderurt
  • 6 g havsalt
  • 50 g fintrevet Unika økologisk Havgus 50+ L
  • muskatnød
  • 200 g Arla Harmonie® økologisk letmælk 1,5%

NÆRINGSINDHOLD

Energiindhold for hele retten: 13800 kJ

Energifordeling:

Fiber: 39.3 g
Protein: 7 %
Kulhydrat: 19 %
Fedt: 74 %

Fremgangsmetode

Sprødt rugbrød

Læg rugbrødsskiverne på en bageplade beklædt med bagepapir. Dryp med rapsolie og salt. Bag rugbrødsskiverne i ovnen – til de er sprøde. Tag rugbrødsskiverne ud, og lad dem hvile på en bagerist – de bliver ekstra sprøde, når de er kølet af.

Flødegratineret sommerkål

Snit hvidkålen i grove stykker, og kom dem i en gryde sammen med 2 dl vand og lidt salt. Damp hvidkålen under låg i 6-8 min., så den falder sammen og bliver mør. Hæld vandet fra kålen, og tilsæt fløde og mælk, og krydr med salt, peber og revet muskatnød. Lad fløden koge ind i hvidkålen, indtil det begynder at tykne og får cremet konsistens, ca. 8-10 min. Smag kålen til med fintrevet citronskal, citronsaft og kom op i et ovnfast fad. Drys med revet ost på toppen og sæt i ovnen. Gratiner kålen i ovnen. Fordel det sprød rugbrød og hakkede krydderurter på toppen af den gratinerede sommerkål.

Bagetid for rugbrød

10-12 min. ved 160°.

Gratinering

Ca. 8 min. ved 220°.

Har du spørgsmål til indholdet?

Du er velkommen til at kontakte virksomheden bag indholdet, hvis du har yderligere spørgsmål.

Arla Pro.

Sønderhøj 46
8260 Viby J
Danmark
Tlf: 89381000

NY INSPIRATION FRA BRANDS DU KENDER. SAMLET ÉT STED OG DIREKTE I DIN INDBAKKE.