Tarteletter let stuvning med ærter og gulerødder og sprødt kyllingeskind

SERVERING

10 portioner

Ingredienser

Sprødt kyllingeskind

  • 8 skind fra kyllingebryst

Stuvede grøntsager

  • 50 g Arla Harmonie® økologisk smør
  • 300 g Arla Harmonie® økologisk piskefløde 38%
  • 50 g hvedemel
  • friskkværnet peber
  • 400 g Gulerod i mindre tern
  • 30 g friskpresset citronsaft
  • 30 g fintrevet citronskal (usprøjtet)
  • 30 g æggeblomme
  • 9 g havsalt
  • 400 g Ært
  • 800 g hønsebouillon
  • 10 g grofthakket kørvel
  • 25 stykker lune tartelet

NÆRINGSINDHOLD

Energiindhold for hele retten: 21700 kJ

Energifordeling:

Fiber: 0 g
Protein: 7 %
Kulhydrat: 30 %
Fedt: 63 %

Fremgangsmetode

Sprødt kyllingeskind

Læg kyllingeskind på en bageplade og steg dem i ovnen – til de er gyldne og sprøde. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle og hak det sprøde skind groft.

Stuvede grøntsager

Lun hønsebouillonen. Smelt smørret i en anden gryde og tilsæt mel under omrøring. Tilsæt den lune hønsebouillon og kog sovsen op under piskning. Kog sovsen igennem i 7-8 min. Rør fløde og æggeblommer sammen og pisk det i sovsen. Kog yderligere i ca. 2 min. Sigt sovsen og tilsæt citronskal og -saft, salt og peber. Sovsen skal være let cremet. Kom gulerodstern og ærter i stuvningen og lad det koge med i 2-3 min, så grønsagerne bliver varmet igennem, men stadig er sprøde.

Tag gryden af varmen og vend de stuvede grønsager med hakket kørvel.

Fyld tarteletterne med de stuvede grøntsager og top med sprødt kyllingeskind.

Bagetid

15-20 min. ved 180°.

Har du spørgsmål til indholdet?

Du er velkommen til at kontakte virksomheden bag indholdet, hvis du har yderligere spørgsmål.

Arla Pro.

Sønderhøj 46
8260 Viby J
Danmark
Tlf: 89381000

NY INSPIRATION FRA BRANDS DU KENDER. SAMLET ÉT STED OG DIREKTE I DIN INDBAKKE.