Skyrfromage med citron, knas og æblekompot

SERVERING

10 portioner

Ingredienser

  • 500 g Arla Harmonie® økologisk piskefløde 38%
  • 100 g æg
  • 200 g citronsaft
  • 100 g vand
  • 200 g sukker
  • 30 g pasteuriseret æggeblomme
  • 18 g husblas
  • 15 g fintreven skal af 1 økologisk Citron
  • 500 g Arla® økologisk skyr 0,2%

Knas

  • 20 g Arla Harmonie® økologisk smør
  • 10 g sukker
  • 80 g rugflage
  • 30 g chokolade 70 %

Æblekompot

  • 50 g vand
  • 75 g sukker
  • 500 g Holstener Cox æble - skåret i tern

NÆRINGSINDHOLD

Energiindhold for hele retten: 19330 kJ

Energifordeling:

Fiber: 0 g
Protein: 9 %
Kulhydrat: 46 %
Fedt: 45 %

Fremgangsmetode

Pisk skyr og fløde sammen til et let skum.

Kog vand og sukker klart sammen med citronskal. Lad sukkerlagen køle lidt af, og tilsæt æg og æggeblommer under piskning. Legér massen over svag varme til højst 85°, kom æggeskummet i en skål og lad det køle af. Udblød husblassen og smelt den ved svag varme sammen med citronsaften.

Afkøl æggemassen til under 35° og vend den sammen med skyr-flødeskummet. Tilsæt husblasblandingen.

Anret fromagen i små skåle og lad dem sætte sig i køleskabet i ca. 4 timer.

Knas

Rist flagerne i smør, og drys sukker over. Hak chokoladen fint, tag panden af varmen og rør chokoladen i. Lad det køle af og kør flagerne kort på en blender.

Æblekompot

Kom æblerne i en gryde sammen med vand og sukker, lad dem koge til kompot ved svag varme under omrøring. Køl æblekompotten ned og server den i glasset med fromage og knas.

Har du spørgsmål til indholdet?

Du er velkommen til at kontakte virksomheden bag indholdet, hvis du har yderligere spørgsmål.

Arla Pro.

Sønderhøj 46
8260 Viby J
Danmark
Tlf: 89381000

NY INSPIRATION FRA BRANDS DU KENDER. SAMLET ÉT STED OG DIREKTE I DIN INDBAKKE.