Pane Piatto med Panifico 10/90

Ingredienser

  • 3600 g Tipo 00, Gran Tereno, NaturAks
  • 900 g Tosca Farina, Grano Durum Fine, NA
  • 450 g Panifico 10/90 NaturAks
  • 100 g olivenolie
  • 60 g gær (Tørgær 30g)
  • 150 g Groft salt (tilsættes de sidste 2 min. af æltetid)
  • 4000 g vand (800 g. vand tilbageholdes og tilsættes senere)

NÆRINGSINDHOLD

NÆRINGSINDHOLD PR. 100 G BRØD
 

Energi: 909 kJ / 217 kcal

Fedt: 2 g

– mættede fedtsyrer: 0,3 g

Kulhydrat: 40,4 g

– heraf sukkerarter: 1,1 g

Kostfibre: 1,9 g

Protein: 7,9 g

Salt: 1,53 g

Fremgangsmetode

AUTENTISK ITALIENSK SURDEJSPIZZABUND med sprød og luftig kant samt saftig krumme. Dejen kan anvendes som grunddej til minipizzaer, sandwichbrød, panini, naanbrød og meget mere.

Alle ingredienser hældes i æltekarret, dog holdes 800 g vand og 150 g salt tilbage.

Fremgangsmåde

Dejtemperatur: 25-27°C.

Æltetid: 4 min. langsomt + 4 min. hurtigt (tilsæt 800 g. vand imens) + 4 min. hurtigt (tilsæt 150 g. salt de sidste 2 min. af æltetiden).

Liggetid: 45 min. i olieret boks/kasse. Efter endt liggetid hældes dejen ud på et bord drysset med Grano Durum Fine. Dejen vejes af og formes som små aflange brød vendt i Grano Durum Fine. Sæt efterfølgende 6 stk. på en plade drysset med Grano Durum Fine og lad hvile i 180 min. under stikvognspose.

Dejvægt: 450 g

Form: Efter hviletiden trykkes de 450 g små brød ud i Grano Durum Fine til ca. 38 × 20 cm med fingermærker. 2 stk. løftes over på netplade med silikonepapir, hvorefter der kommes 10-15 dråber olivenolie på toppen.

Hævetid: Ingen, indsættes direkte i ovn.

Bagetemperatur (vejl.): Stikovn: Indsættes ved 260°C i uden damp. Gastroovn: Indsættes ved 230°C uden damp. 

Bagetid (vejl.): 6 min.

Afpyntningsforslag og anvendelse til din kundes 'Bagerens forpagte pizzabunde'

Nº1 PEPPERONI: Din lokale bagers forbagte pizzabund toppet med tomatsauce, mozarella, chorizo el. pepperoni, løg og rød peber. Forvarm ovn el. grill til 250°C og bag pizzaen i 5-8 min. Pyntes med chili og friske krydderurter.

Nº 2 KARTOFFEL & OKSE PIZZA: Din lokale bagers forbagte pizzabund toppet med tomatsauce, revet ost, tynde skiver af kartoffel penslet med olie og små kugler af krydret hakket oksekød. Forvarm ovn el. grill til 250°C og bag pizzaen i 5-8 min. Pyntes med friske krydderurter.

Nº 3 PROSCIUTTO: Din lokale bagers forbagte pizzabund toppet med tomatsauce, revet ost, 2-3 skiver god skinke. Forvarm ovn el. grill til 250°C og bag pizzaen i 5-8 min. Pyntes med parmesanflager og evt. frisk rucola.

Nº 4 VEGETARPIZZA: Din lokale bagers forbagte fuld- kornspizzabund toppet med tomatsauce, revet ost, skiver af friske tomater, artiskokhjerter og grønne oliven. Forvarm ovn el. grill til 250°C og bag pizzaen i 5-8 min. Pyntes med basilikumblade.

Har du spørgsmål til indholdet?

Du er velkommen til at kontakte virksomheden bag indholdet, hvis du har yderligere spørgsmål.

Valsemøllen

Havnegade 58
6700 Esbjerg
Danmark
Tlf: 76103300

NY INSPIRATION FRA BRANDS DU KENDER. SAMLET ÉT STED OG DIREKTE I DIN INDBAKKE.