Flanksteak med jordskokkepuré, friterede jordskokker og portvinskogte perleløg
SERVERING
10 portioner
Jordskokkepuré
Friterede jordskokker
Portvinskogte perleløg
Pynt
Skræl jordskokkerne og skær dem i små stykker. Kom dem i en gryde sammen med piskefløde og mælk og lad simre cirka 20 minutter, indtil de er bløde. Hæld jordskokkerne igennem en si og gem væsken. Kom jordskokkerne i en blender, tilsæt 1½ dl af væsken og blend indtil den er glat. Smag til med smør, salt og peber.
Brun kødet af i en pande med lidt olie. Kom det i et ildfast fad og steg i ovnen ved 185 °C, indtil kødet har en centrumtemperatur på 65 °C. Lad hvile og skær i tynde skiver.
Skær jordskokker meget tyndt på et mandolinjern. Kom olie i en gryde og varm op til 180 °C. Fritér jordskokkerne, indtil de er sprøde og har en gylden farve. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir og drys med salt.
Skræl og del perleløgene i to. Svits løgene i en gryde sammen med smør og brun farin. Tilføj portvin og lad simre cirka 10 minutter. Tag løgene op og gem til senere. Lad sovsen reducere ned.
Anret den varme jordskokkepuré på tallerkner sammen med skiver af flanksteak. Tilføj de portvinskogte rødløg og drys med friterede jordskokker.Pynt til sidst af med brombær, hasselnødder og karse og servér med sovsen.
Du er velkommen til at kontakte virksomheden bag indholdet, hvis du har yderligere spørgsmål.
Danish Crown Professional
Danish Crown Vej 1
8940 Randers SV
Danmark
Tlf: 89191919