Suppe med fisk i vietnamesiske krydderier

SERVERING

10 portioner

Ingredienser

Marineret fisk

  • 12 g pillede hvidløg
  • 25 g sukker
  • 30 g frisk ingefær
  • 6 g stærke rød chilipeber , fx bird eye eller piri piri
  • 60 g thai fiskesauce
  • 1200 g rensede multefilet uden skind
  • 10 g frisk gurkemejerod

Forårsløg- og dildblanding

  • 30 g friske dildkvist
  • 12 stykker forårsløg - i 6 cm strimler
  • 600 g Arla Pro® Flødefraiche 30%
  • 600 g hønsekødssuppe eller hønsebouillon
  • 60 g smagsneutral olie , fx rapsolie

Tilbehør

  • risnudler eller brød

NÆRINGSINDHOLD

Energiindhold for hele retten: 15700 kJ

Energifordeling:

Fiber: 7.5 g
Protein: 29 %
Kulhydrat: 8 %
Fedt: 63 %

Fremgangsmetode

Marineret fisk

Skær fisken i 30 lige store stykker og kom dem i en frysepose. Skræl gurkemejerod (den farver meget) og ingefær. Skyl chilipeberen og skær stilken af. Knus gurkemeje, ingefær, chili og hvidløg meget fint i en morter. Tilsæt fiskesauce og sukker og bland alle ingredienserne godt. Kom marinaden i fryseposen og masser forsigtigt fisk og marinade sammen. Lad fisken marinere i køleskabet i ca. 3 timer.

Forårsløg- og dildblanding

Bland forårsløg og dildkviste.

Lad olien blive varm i en dyb pande. Tag fiskestykkerne op med den marinade, der hænger ved og steg dem ca. 1 min. på hver side. Tilsæt hønsekødssuppe og evt. overskydende marinade. Læg låg på og bring suppen i kog. Tilsæt flødefraiche og bring atter i kog. Kom halvdelen af forårsløg- dildblandingen i suppen og anret suppe og fisk i varme dybe skåle eller tallerkener. Drys med resten af forårsløg-dildblandingen og server straks – evt. med kogte risnudler eller brød.

Har du spørgsmål til indholdet?

Du er velkommen til at kontakte virksomheden bag indholdet, hvis du har yderligere spørgsmål.

Arla Pro.

Sønderhøj 46
8260 Viby J
Danmark
Tlf: 89381000

NY INSPIRATION FRA BRANDS DU KENDER. SAMLET ÉT STED OG DIREKTE I DIN INDBAKKE.