Koldskålscreme, marengs og røde bær

SERVERING

10 portioner

Ingredienser

Koldskålscreme

  • 250 g Arla Harmonie® økologisk piskefløde 38%
  • 50 g citronsaft
  • 10 g citronskal (usprøjtet)
  • 4 g husblas
  • 0,5 stykker vaniljestang - kornene heraf
  • 15 g glukosesirup
  • 200 g Arla Harmonie® økologisk ymer 3,5%
  • 270 g hvid chokolade

Hindbærmarengs

  • 100 g vand
  • 336 g sukker
  • 10 g citronsaft
  • 80 g vand
  • 85 g sukker
  • 100 g hindbærsaft
  • 22 g æggehvidepulver

Pynt

  • 300 g blandede røde bær, fx jordbær , hindbær og ribs

NÆRINGSINDHOLD

Energiindhold for hele retten: 19570 kJ

Energifordeling:

Fiber: 7 g
Protein: 4 %
Kulhydrat: 59 %
Fedt: 37 %

Fremgangsmetode

Koldskålscreme

Udblød husblassen i koldt vand. Hak chokoladen og hæld den i en stor skål. Kog piskefløde, glukosesirup, citronskal og vaniljekorn op og hæld blandingen, gennem en sigte, over i chokoladen. Tilsæt husblassen og stavblend blandingen glat. Køl cremen ned til 35°, tilsæt ymer og citronsaft og blend igen.

Hindbærmarengs

Kog sukker og vand op til 121°. Stavblend hindbærsaft, sukker, vand, æggehvidepulver og citronsaft og pisk det til maximum volumen, til det har konsistens som marengs. Hæld i en tynd stråle, og under fortsat piskning, sukkerlagen på 121° i. Hæld marengsen på sprøjtepose. Sprøjt med en stor rund tyl 10 fuglereder på en bageplade beklædt med papir eller på bagsiden af 10 halvkugleforme. Sprøjt resten af marengsen til mindre marengs (til pynt), evt, med en st. honoré-tylle. Bag marengsene til de er tørre og sprøde.

Anretning

Rør forsigtigt koldskålscremen op og sprøjt den i fuglerederne. Pynt med røde bær og små marengs. OBS! Saml desserten kort før servering, så marengsen forbliver sprød.

Bagetid

Ca. 60-90 min. for fuglerederne og45 min. for de mindre marengs ved 100°.

# tags

Har du spørgsmål til indholdet?

Du er velkommen til at kontakte virksomheden bag indholdet, hvis du har yderligere spørgsmål.

Arla Pro.

Sønderhøj 46
8260 Viby J
Danmark
Tlf: 89381000

NY INSPIRATION FRA BRANDS DU KENDER. SAMLET ÉT STED OG DIREKTE I DIN INDBAKKE.