Ribbensteg med glaserede gulerødder
SERVERING
10 portioner
tilbehør
Gnid sværen godt med salt, så det kommer ned mellem sværene, og krydr med peber. Læg ribbensstegen i en gastrobakke og steg den i ovnen ved 200 °C i ca. 1,5 time.
Skær gulerødderne i 6 cm lange stykker. Stil dem på højkant ved siden af hinanden i en gastrobakke – de skal stå tæt sammen. Kog appelsinjuice, laurbærblade, sennepsfrø og kanel op i en gryde. Hæld den kogende appelsinjuice i bakken med gulerødderne, så de er ca. halvt dækket og fordel smørret oven på gulerødderne. Krydr med salt og kværnet hvid peber. Dæk fadet med stanniol og bag gulerødderne i ovnen ved 200 °C i ca. 1 time eller til de er møre. Fjern stanniolen og steg gulerødderne, først ved 200 °C i 30 min. og bagefter ved 225 °C i 30 min., til de er karamelliserede. Skær skiver af ribbensstegen og servér med glaserede gulerødder, brøndkarse og sprødt rugbrød.
Du er velkommen til at kontakte virksomheden bag indholdet, hvis du har yderligere spørgsmål.
Danish Crown Professional
Danish Crown Vej 1
8940 Randers SV
Danmark
Tlf: 89191919