Top Foodservice Trends anno 2025

Dine gæster forventer mere end bare et godt måltid. De søger madoplevelser, der skiller sig ud – og de er skarpere på tendenser end nogensinde før.

Dine gæster forventer mere end bare et godt måltid. De søger madoplevelser, der skiller sig ud – og de er skarpere på tendenser end nogensinde før.

 

Særligt Gen Z og Millennials stiller nye krav: de ser mad som en sanselig og kulturel oplevelse, søger spændende smage, personlige valgmuligheder og mad, der forbinder dem med nye og gamle traditioner. Det stiller krav til din menu, og du skal dagligt levere velsmag, kvalitet og løsninger, der giver mening – både for gæsten og for driften.

 

Unilever Food Solutions har netop udgivet tredje udgave af On Trend Menus: Et magasin, der sætter fokus tidens vigtigste tendenser inden for foodservice. Heriblandt fire gennemarbejdede koncepter med opskrifter, teknikker og smagsretninger, som er udviklet med afsæt i det professionelle køkken.

 

Find magasinet her

Culinary Roots

Når verden er under forandring, så søger mennesker tilbage til rødderne og trygheden.

Dette ser vi også i køkkenerne.

Glemte og mindre kendte regionale køkkener får nyt liv, når lokale råvarer og klassiske teknikker bringes i spil igen. Smagene er autentiske, og retterne bærer præg af kultur, håndværk og historie. Det handler ikke om at kopiere det gamle, men om at fortolke det med respekt og faglighed.

Culinary Roots er en jordnær tilgang til madlavning, hvor tradition og fornyelse mødes på tallerkenen. Den kulinariske verden favner de mindre kendte regionale køkkener ved at hylde lokale råvarer og traditionelle teknikker. Det handler om at bevare den kulinariske kulturarv og sikre autenticitet. Fermentering og syltning er gode eksempler på denne tendens, hvor det ikke længere blot er den traditionelle mormor-mad, som folk søger tilbage til.

Borderless Cuisine

Globaliseringen har banet vejen for en ny bølge af retter, hvor madkulturer mødes og smelter sammen på ægte og nytænkende vis. En ny generation af multikulturelle kokke skaber retter med dybde, identitet og kant – hvor innovation går hånd i hånd med respekt for tradition. Borderless Cuisine går på tværs af grænser og kulturer.

Flere kokke trækker på deres egne rødder og blander teknikker, råvarer og traditioner på en måde, der føles både personlig og nytænkende. Når forskellige madkulturer mødes, opstår der nye idéer i køkkenet. Det handler om at tage det bedste fra flere verdener. Det er et køkken, hvor forskellighed bliver en styrke, og smagen hele tiden udfordres.

Mad er blevet noget, vi oplever – og deler. Med en øget indflydelse fra sociale medier og globalisering, er flere og flere af dine gæster vant til at lade sig inspirere af madkulturer fra hele verden. Derfor giver det mening at blande teknikker og råvarer fra forskellige køkkener. Et eksempel kan være en nyfortolkning af lasagne: Lav kødsaucen af mørt kalvekød eller ossobucco og tilsæt mellemøstlige krydderier. Friter lasagnepladerne, så de bliver sprøde og brug en osteskum mellem lagene for at pirre både smagsløg og teksturer.

Street Food Couture

De yngre generationer spiser flere måltider på farten og mødes ude under uformelle settings. Samtidig har de stigende fødevarepriser fået mange til at vælge de billigere alternativer til den klassiske restaurantoplevelse.

Streetfood hitter, fordi det er ærligt, uformelt og fuld af smag. Det giver plads til kreativitet – og fungerer rigtig godt i et travlt køkken, hvor det kan omsættes til en velsmagende madoplevelse, der er effektiv at producere. Det taler især til de yngre gæster, som gerne vil have mad, der føles afslappet og autentisk.

Street Food Couture handler om at gøre streetfood mere professionel – uden at miste det uformelle og det uhøjtidelige. Det kombinerer enkelhed og tempo med gode råvarer og fagligt håndværk. Det er mad, der bygger på autentiske køkkener fra hele verden, men tilpasses dit eget. Serveringerne er enkle, velsmagende og fulde af karakter – og taler til gæster, der er åbne for nye smage, men stadig vil have noget, der føles velkendt.

Diner Designed

Flere gæster søger interaktive måltider, som de selv kan præge – fra smag og opsætning til hele oplevelsen. De stiller større krav til individuelle diæter, præferencer, allergener og søger samtidig både velsmag og smukke anretninger, som kan deles på de sociale medier. Det handler ikke kun om, hvad du serverer, men om at skabe en personlig og involverende spiseoplevelse.

Diner Designed handler om at gøre måltidet mere fleksibelt og involverende. Dine gæster får her mulighed for at vælge til, tilpasse og sætte sit eget præg – uden at det går ud over flowet i dit køkken. Det giver en personlig madoplevelse, som skaber engagement. For dig som fagperson betyder det nye måder at tænke menu og servering på – hvor faste rammer kombineres med valgfrihed. Populariteten i bowls er et godt eksempel på måltider, hvor gæsten selv sammensætter efter præferencer og gladelig deler på nettet. Et udvalg af dressinger, brødtyper og niveauer af ”spicyness” er også gode eksempler på valg, som vi ser flere af fremadrettet.

 

Find mere inspiration

Læs hele magasinet med meget mere viden og indsigt på www.unileverfoodsolutions.dk. Brug det både som faglig inspiration i dit arbejde og som redskab til at fastholde og begejstre dine gæster. På hjemmesiden finder du også flere artikler, interviews, oplæg og videoer samt en masse inspirerende opskrifter, der tapper ind i de forskellige trends.

Har du spørgsmål til indholdet?

Du er velkommen til at kontakte virksomheden bag indholdet, hvis du har yderligere spørgsmål.

Unilever Food Solutions

Ørestads Boulevard 73
2300 København
Danmark
Tlf: 43284100

NY INSPIRATION FRA BRANDS DU KENDER. SAMLET ÉT STED OG DIREKTE I DIN INDBAKKE.