Smagsbomber på din pizza
Sig ”Buongiorno” til Ventricina, Calabrese og Nduja
01. oktober 2024
Sig ”Buongiorno” til Ventricina, Calabrese og Nduja
01. oktober 2024
Ventricina er en skøn, velkrydret salami, der både er spicy uden at være brændende, og hvor man nemt spotter de tydelige hele peberkorn. Samtidig har den en karakteristisk sødme, der spiller smukt sammen med f.eks. tomatsaucen på en pizza. Ventricina har en grovere tekstur end de fleste andre salamier og kommer i flotte skiver med en diameter på 6,6 cm.
Salamien Calabrese kommer, som navnet antyder, traditionelt fra Calabrien, der er ’snuden’ på det italienske støvleland. Her er man glad for spicy mad, men lige præcis denne pølse er mere rund og aromatisk i smagen.
Oprindeligt kommer Ndujaen også fra Calabrien, men i modsætning til Calabresen er der virkelig fut i smagen her! Traditionelt er Nduja en smørbar pølse – nogle gange næsten flydende og konserveret på glas. Vi har dog gjort det lidt lettere for dig at bruge Ndujaen, så den kommer i form af smuldrede tern af ekstra krydret gris, lige til at bruge fra frost.
Alle de nye toppings er geniale på pizza, men brug dem endelig også i salater, bagels, sandwich, pastaretter eller i ovnretter.
God fornøjelse i køkkenet!
Du er velkommen til at kontakte virksomheden bag indholdet, hvis du har yderligere spørgsmål.
Danish Crown Professional
Danish Crown Vej 1
8940 Randers SV
Danmark
Tlf: 89191919