Praktiske detaljer
Fra: | 25/10/2025 |
Til: | 25/10/2025 |
Den 25. oktober stiller vi skarpt på og fejrer pastaen i alle dens afskygninger til international pasta dag.
Pastaen er både en meget alsidig og velsmagende fødevare, som du kan bruge i et af hav af forskellige retter eller som hovedingrediensen i sin egen ret. Faktisk findes der mere end 350 forskellige slags pasta! For bare at nævne nogle få af dem; spagetti, penne, fettucini, linguine, ravioli, tortellini, lasagna & macaroni.
Det er uvist, hvor og hvordan pastaen opstod, men mange mener, at det var i Østen. Det siges, at den italienske handels- og opdagelsesrejsende, Marco Polo, havde pasta med hjem til Venedig i 1295 efter at have rejst rundt i Kina. Dengang spiste man allerede pasta i form af nudler, som vi kender det i dag.
Uanset hvad, forbinder de fleste af os nok pasta med Italien, og det er også med god grund, for de er også verdens største eksportør af pasta.