X

FÅ DEN SENESTE INSPIRATION DIREKTE I DIN INDBAKKE

Gå ikke glip af produktnyt, inspiration, opskrifter og meget mere. Tilmeld dig her.

Koldtvandsrejer er meget mere end den traditionelle rejecocktail – en retro-forret, som dog er gået hen og blevet moderne igen.

De delikate koldtvandsrejer med masser af umamismag, en fast og saftig konsistens og masser af sunde næringsstoffer passer også perfekt ind i det moderne køkken. Kombineret med et stort udvalg af andre råvarer egner de sig til stort set enhver lejlighed. Her får du ideer til, hvordan du får succes med rejer.


Smagskombinationer

Den grønlandske reje lever i de iskolde farvande i Nordatlanten og Det Nordlige Ishav. I det iskolde vand vokser rejen meget langsomt og udvikler en mild, sødlig smag og en let bitterhed, som er typisk for skaldyr. 

Rejen har en kompleks smag af både umami, sødme og bitterhed, så den udgør nærmest et måltid i sig selv. Rejer er dog også ideelle at kombinere med andre smage, f.eks. frisk og syrligt som lime og citron (den klassiske smagskombination) eller med mildt krydrede, aromatiske og friske smage fra det internationale køkken, som giver den fulde smagsoplevelse.

Hvis man vil servere en velkomponeret ret med rejer, bør målet være at benytte alle fem grundsmage, så resultatet bliver et tilfredsstillende og afbalanceret måltid eller mellemmåltid.

Eksempler på ingredienser, der er gode at kombinere med rejer, er grøntsager som fennikel og jordskokker, der tilfører sprødhed og dybde, eller søde og syrlige frugter som æble, melon, ananas og mango. Cremede ingredienser som surmælksprodukter, kokosmælk og naturligvis avocado er andre fremragende partnere.


Kan et lille skaldyr virkelig være så sundt?

Rejer er en supersund spise, som ifølge trendprognosebureauet Pearlfisher passer perfekt ind i det moderne køkken, hvor sundhed står højt på dagsordenen. Rejer er rige på protein og fattige på fedt, og det gør dem til et sundt valg, som også er nemt og praktisk.

Den sunde reje

  • er rig på protein og selen
  • har et højt indhold af en række mineraler, f.eks. omega 3
  • har et højt indhold af en række vitaminer, f.eks. B12
  • har et lavt indhold af fedt og kalorier

Rejens skulpturelle udseende

Med sit lyserøde og hvidstribede kød og sin krumme form ligner rejen næsten en lille skulptur. Rejer vil altid tage sig flot ud på en tallerken, en buffet eller i en snack. De er derfor ideelle som pynt til milde og cremede retter, retter med lyst eller mørkt kød og naturligvis til retter med fisk og skaldyr som fiskefilet, torsk, hellefisk, hummer eller snekrabbe.

Brug små eller store rejer og spiselige blomster som dekoration – det giver et eventyrligt udseende. Prøv også at kombinere rejer med de rester, du måtte have i køleskabet, eller prøv denne asiatisk inspirerede opskrift med sursød dip, der matcher det bitre, salte og umami fra fyldet i de friske forårsruller.


TIP! Madspild

Lad ikke en god råvare gå til spilde – smid ikke rejeskallerne ud! Ligesom med mange typer af ben kan man bruge rejeskaller til at lave en smagfuld bouillon, som er den perfekte basis i risotto, saucer eller supper.

Se vores sortiment af rejer

Vi tilbyder et stort udvalg af rejer – frosne eller i lage, med eller uden skal og i forskellige størrelser. Få det fulde overblik over mulighederne her.

Har du spørgsmål til nyheden?

Du er velkommen til at kontakte forfatteren bag indholdet, hvis du har spørgsmål til nyheden, produkter og meget mere.

Royal Greenland
Hellebarden 7
9230 Svenstrup J
Danmark
98154400
Se profil
Skriv en e-mail
Besøg websitet

Seneste nyheder

05.03.2024

Se præmierne til afstemningen om 'Årets Nyhed - Away From Home'.

Skal du vinde en fed spiseoplevelse på 3000 kr. eller en af de andre lækre præmier?

03.01.2024

Vær med på Kødfri januar

Flere og flere tilmelder sig ”Veganuary”-challenge - en udfordring, hvor man skal spise plantebasere

01.11.2023

Gør julen sprød

Få kokkens tips til sprøde svær

01.11.2023

Flere plantebaserede julemenuer – ja tak!

Bliv inspireret og lad os sammen skabe nye traditioner, hvor planter og god smag går hånd i hånd.

01.11.2023

Stolte syltetraditioner i mere end 175 år

Den perfekte Mortens aften-servering.

01.11.2023

Inspiration til den veganske måned

Udvid dit plantebaserede menukort med smagfulde tapas

21.09.2023

Ny inspiration til det kolde køkken

Vi fejrer internationale Vegetardag med vegetarisk smørrebrød.