Velkommen tilbage til Tangkrogen!

I 2022 skal vi alle tilbage til Tangkrogen, så vi igen kan få en samlet madfest. Arrangørerne bag Food Festival var ret vilde med 2021-alternativet Food Week, men må indrømme, at de savnede græs under fødderne og udsigten til hundredevis af telte. Det bliver dog ikke helt, som det plejer, som festivaldirektør, Anna Lund, beskriver det:

”Vores ambition er altid at skabe nye madoplevelser, der overrasker, underholder og åbner sanserne. Så plejer er ikke et ord, vi bruger særlig meget. Restriktionerne har været en anledning til at tænke nyt og finde nye samarbejdspartnere særligt inden for kulturlivet. Dem har vi selvfølgelig tænkt os at invitere med igen, så både madelskere og fødevarebranchen kan se frem til en farverig fejring af madkultur, kreativitet og det gode håndværk”.

 

Organisationen bag Food Festival

Food Organisation of Denmark (FOOD) er organisationen bag Food Festival. FOOD er en non-profit organisation, der er etableret for at fremme og udvikle dansk og nordisk mad og gastronomi. De arbejder for at udvikle Fødevaredanmark, så maden bliver en vej til vækst, udvikling og oplevelser. Det gør de gennem madoplevelser, formidling og udvikling af projekter til gavn for hele værdikæden i fødevarebranchen.

Læs mere om FOOD her.

 

Gode oplevelser og fokus på formidling af fødevarer

Deres mission er at have fokus på formidling og fornyelse af holdningen til kvaliteten af mad. Formidlingen skal gøre gæsterne klogere på forståelsen af fødevarer, madlavningsteknikker og måltider. Festivalen vil give gode oplevelser, som sætter fokus på at spise nyt, andet, bæredygtigt og lækkert. Festivalen skal samle de mest betydningsfulde kokke, producenter og madfolk i Aarhus. 

De vil skabe national opmærksomhed omkring det høje niveau og det store potentiale, der ligger i Danmarks gode råvarer og produktionsmetoder. Visionen er at være Nordens største årlige madbegivenhed; både for den almene brede befolkning og fødevareerhvervet.

 

Læs mere her

Flere events

Se alle events >
X

FÅ DEN SENESTE INSPIRATION DIREKTE I DIN INDBAKKE

Gå ikke glip af produktnyt, inspiration, opskrifter og meget mere. Tilmeld dig her.