Vi samler økologiske producenter og aktører fra både dagligvarehandlen, foodservice og virksomheder til ’Book en mark’. Det handler om gode matches, fælles forretning og om passion for lokale råvarer og produkter – både fra planteriget og dyreriget.

 

Du er inviteret med til helt særlige dage - fyldt med med lokale råvarer og nye forretningsforbindelser.

 

På den ene side af bordet sidder økologiske producenter med produkter og afgrøder de gerne vil udbyde. På den anden side har vi reserveret plads til restauranter, hoteller, kantiner, offentlige køkkener, dagligvarekæder, grossister og virksomheder, der alle er interesserede i nye samarbejdspartnere.

 

Program

Kl. 10.00  ANKOMST & MORGENSNACK

På med navneskiltet og i gang med at netværke - seating ved dit bordkort og din første mødegruppe.

 

Kl. 10.30  VELKOMST & POWER-PRÆSENTATIONSRUNDE

Du har 30 sekunder til at præsentere din forretning og dine forretningsønsker overfor alle deltagerne – mikrofonholderne er både søde og strenge.

 

Kl. 11.30  SAMARBEJDE & SHOWCASES

Der hvor du sidder iblandt producenter, grossister, detaillister og køkkener, får I nu tid til at udtrykke behov og ønsker til hinandens roller og ansvar for at få flere lokale varer
nemmere ind i vareflowet. Ind i køkkenerne, ind på hylderne, ind i lastbilerne og op på tallerkenerne. TEMAERNE er: SMAG, PRIS, VÆRDIER, KOMMUNIKATION og SAMARBEJDE. Undervejs vil nogen af jer også bytte plads og møde nye samarbejdspartnere. Mens I taler sammen, bliver I afbrudt af korte inspirerende showcases fra aktører, som har fået konkrete aftaler i hus.

 

KL. 12.30  DEN STORE LOKALE RÅVARE FROKOST

 

Kl. 13.30  POWER-BUSINESS RUNDE

Vi byder op til uformel businessdating – inkl. korte breakout-sessions, hvor du kan efterlyse dem, som du SKAL have talt med. Ha’ din elevatortale klar – nu skal vi flytte varer.

 

Kl. 15.30  TAKKE AF RUNDE

Tid til sidste ord. Del din feedback og dine idéer fra dagen.

 

Kl. 16.00  PÅ GENSYN

 

Tilmelding

Vi reserverer pladser efter ’først til mølle’.

Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte Lærke Kirstine Lund fra Landbrug & Fødevarer på lld@lf.dk eller Ida Maria Kampmann fra Food Organisation of Denmark på idamaria@thefoodproject.dk

 

Projektet er støttet af Fonden for økologisk landbrug og er en del af projektet Madfællesskabet.

 

Pris

Det er gratis at deltage, men ved afbud på dagen opkræver vi et 'No Show' gebyr på 500 kr.

 

Læs mere her

Flere events

Se alle events >
X

FÅ DEN SENESTE INSPIRATION DIREKTE I DIN INDBAKKE

Gå ikke glip af produktnyt, inspiration, opskrifter og meget mere. Tilmeld dig her.